Anna Norrman

@ The Norrmans Boutique Bed & Breakfast

Anna er en yderst værdifuld repræsentant for Stevns og resten af Sydsjælland. Anna Norrman har med sin idérigdom og kreativitet ramt Stevns som en tornado og har på enestående vis formået at sætte Stevns og Destination SydkystDanmark på ’landkortet’ i Sverige. Anna har med sin særlige sans for æstetik, materialer og indretning demonstreret, hvordan fremtidens Bed & Breakfast skal se ud. Anna er nysgerrig, glad og imødekommende og samtidig eminent til at fremhæve andre turistaktører i regionen med succes og inddrage dem i kommunikationen af Norrmans egen succes. Der bliver ikke hvilet på laurbærrene hos The Norrmans – Anna og hendes mand Lars er allerede undervejs med et nyt, spændende overnatningssted på Stevns.