Landcykler på Stevns

@

v/Stevns Cykelturistforening

Stevns Cykelturistforening har med sit fremragende initiativ med 50 nye udlejningscykler, der er fordelt på en række lokale hotspots, givet turisterne på Stevns en ny og storartet mulighed for at opleve Stevns på cykel, og derved komme tættere på naturen og de oplevelser, der følger med. Foreningen er bredt funderet med et stærkt lokalt samarbejde og støtte fra en lang række forskellige turisme- og erhvervsaktører, og det viser et tæt sammenhold og et fælles ønske om at tilbyde gæsterne en bredere palette af oplevelser. Med til historien hører, at den lokale ungdomsuddannelse Horisonten STU og Botilbud er gået aktivt ind i projektet og har påtaget sig ansvaret for selve logistikken omkring de 50 cykler, lige som de sørger for at cyklerne altid er serviceret og vedligeholdt.

Foto: VisitSydsjælland-Møn