Peder Spandet

@ Næstved Automobilmuseum

Peder Spandet er det, man vil kalde en vaskeægte samler. Han er tidligere autoophugger og indehaver af Danmarks største privatejede automobilsamling med 170 gamle køretøjer under samme tag – plus det løse. Hver og en håndplukket af autoophuggeren selv. Peder har om nogen benzin i blodet, og gennem en menneskealder har han skabt Næstved Automobilmuseum, der har udviklet sig til et slaraffenland for bilentusiaster fra nær og fjern. Derudover løfter Peder på fornemmeste vis opgaven som turistinformation, og så har han formået at samle et stærkt frivilligt fællesskab omkring museet, og på den måde gjort de smukke, gamle slæder til allemandseje.