Ole Eskling

manager @ Møns Klint Resort

Ole Eskling er øens mand og han lever og ånder for alt, der har med turisme på Møn at gøre. Han er en evig kilde til ideer og initiativer. Han kender Møn som sin egen baglomme, og så er han altid parat til at modtage gæster, turister eller journalister til øen. Ole Eskling er kendt som en sømand med mange historier, som han fortæller med store armbevægelser. Han får ideer, som han også fører ud i livet. Som resortmanager på Møns Klint Resort arbejder han innovativt med udviklingen inden for camping, f.eks. med fokus på nicheforretninger som lystfiskerturisme. Han giver campinggæsterne et naturskønt alternativ til traditionelle campingpladser. Samtidig har Ole Eskling været stærkt engageret i etableringen af Dark Sky Møn og senest var han ankermand da TV2-programmet Toppen af Poppen besøgte Møn.